Ulvens blik og Shamanens lærling præsenteres på BogForum 2016

new-pub-bogforum-2016

 

Lørdag den 12. november fra kl. 10-18 vil jeg præsentere mine romaner Ulvens blik og Shamanens læring på BogForum. Det sker på NewPubs store stand i Centerhallen lige inden for indgangen (E syd – 0.21).

Jeg håber, læsere af Ulvens blik og nye læsere, der er interesserede i mine romaner og deres temaer, vil komme og møde mig, få en snak om romanernes univers, stille spørgsmål om dem, og gerne købe romanerne og få dem signeret.

NewPubs stand er en nyskabelse på den kæmpestore, årlige bogmesse, BogForum i BellaCenter i København.

Standen er etableret af netværket NewPub, der består af selvudgivere, medudgivere, mindre forlag og andre, der arbejder med bogudgivelser. Netværket har over 2000 medlemmer, der på en hjemmeside og på facebooksider udveksler ideer, erfaringer og tips. På NewPubs stand vil over 100 forfattere, forlæggere, grafikere, kommunikationsfolk og andre bogfolk i løbet af messen præsentere deres bøger og tilbud.

NewPubs stand vil være bemandet med forskellige forfattere og bogfolk fra fredag den 11. november kl. 10 og til søndag den 13. november kl. 18.

 


    Warning: Undefined variable $date_format in /home/www/ulvensblik.dk/wp-content/themes/ulvensblik/single.php on line 96