Handlingen i Ulvens blik

Ulvens blik indeholder alle de ingredienser, som yndere af store, episke fortællinger elsker. Ulven spiller en hovedrolle i romanen, der udkommer lige midt i den danske ulvedebat.

Ulvens blik tager læserne med til Lapland, hvor de møder ulve og bjørne, endeløse skove, mægtige fjelde, samiske rensdyrholdere, den samiske kulturs magi – og kærligheden i flere afskygninger.

Ulveforskeren Mats og journalisten Mari er hovedpersonerne i Ulvens blik. De mødes i romanens indledning og fascineres af hinanden, men skæbnen sender dem hver for sig ud på Laplandsrejse, som forandrer dem for altid, giver dem en ny identitet og fører dem ind på en helt ny livsbane.

Mats flygter fra sit forskerjob og sit hidtidige liv langt ud i Laplands vildmark, hvor han lever som eneboer i et år, bliver overfaldet af en bjørn, redder en ulv, der er blevet illegalt skudt og oplever noget med denne ulv, som hans forskerhjerne vægrer sig ved at tro. Til slut løser han gåden om sin ukendte mor.

Mari rejser modvilligt fra sit prestigefyldte job i Stockholm til Lapland for at passe sin elskede morfar, der er blevet syg. Hos ham genfinder hun stoltheden over sin samiske identitet, kærligheden til Laplands natur og en elsket barndomsven. Men mødet med en ældgammel, samisk shaman, som synes at have en gådefuld magt over hende, bliver indledningen til en række mystiske og skræmmende begivenheder, der kulminerer med, at hun er tæt på at dø.

Til slut mødes Mari og Mats igen til samiske renholderes traditionsrige kalvemærkning i højfjeldet, og da sættes begges følelser på en afgørende prøve.

Romanen rejser en række eksistentielle spørgsmål om kærlighed og parforhold og om den yngre generations ansvar for familiens ældre samt moralske og etiske spørgsmål om menneskets forhold til naturen og Sveriges behandling af landets oprindelige folk samerne. Læseren får igennem romanen også faktuel viden om ulve og den samiske kultur i både fortid og nutid.