Samerne: Skandinaviens oprindelige folk

Af Jonna Odgaard, miljøjournalist og forfatter

Samerne er ét af verdens oprindelige folk. Siden isen trak sig tilbage fra det nordlige Skandinavien for omkring 10.000 år siden, har de levet her, i et område, der nu om dage strækker sig over fire nationer: Norge, Sverige, Finland og den russiske Kolahalvø.

Samerne kalder selv det område for Sápmi, samernes land. Samerne har deres eget sprog og deres egen kultur, herunder en speciel klædedragt og et specielt kunsthåndværk. Siden 1986 har de haft deres eget flag.

I alt findes der i dag omkring 80.000 samer, heraf lever omkring 20.000 i Sverige.

Europas eneste nomader

Samerne var oprindeligt jægere, og jagt på hovedsageligt vildren var deres livsgrundlag indtil omkring 1500-1600-tallet. Fra den tid begyndte de gradvist at holde rensdyr. De fulgte fortsat renerne på deres træk mellem årstidernes forskellige græsningsområder. Men nu vogtede de renflokkene mod farer og tæmmede nogle af renerne til træk- og lastdyr.

Det nomadiske liv med skiftende bopladser langs renernes trækruter fortsatte renholderne og deres familier med indtil for 50-75 år siden. Derefter blev de gradvist mere bofaste i moderne huse. Men renholderne følger stadig renerne på deres vandringer mellem græsningsområder, som kan strække sig over flere hundrede kilometer.

Renerne er meget afhængige af natur- og vejrforhold. Samernes rendrift er unik, fordi de er Europas eneste nomader.

2500 renholder i Sverige

Rendriften foregår i Sverige fra Jämtland, Härjedalen og Dalarne i syd til den norsk-finske grænse i nord. Rendriftsområdet udgør således omtrent halvdelen af Sveriges areal. Kun samer må bedrive rendrift i Sverige.

Omkring 2.500 svenske samer er fuldtidsrenholdere, men omkring 4.600 samer ejer rensdyr. Det vil sige, at samer med andre erhverv ejer rener, som fuldtidsrenholdere tager sig af.

Samarbejder i samebyer

Renejere skal være medlem af en sameby. En sameby er et økonomisk og arbejdsmæssigt fællesskab af renholdere, der råder over et bestemt landområde til græsning. Samebyen ejer ikke jorden, men har gennem århundreders brug en hævdvunden ret til at lade renerne søge føde i området.

I Sverige findes 51 samebyer, der tilsammen har omkring 250.000 rener. Før i tiden levede renholderne i en subsistensøkonomi, hvor renerne dækkede familiernes basale behov for både føde og klæder. Nu om dage får renholderne deres indtægt ved at sælge renkødet.

Sametinget er rådgivende

Samerne har både i Norge, Sverige og Finland deres eget folkevalgte parlament, sametinget. I Sverige blev sametinget etableret i 1993. Det er et rådgivende organ og høringspart i samespørgsmål for den svenske regering og Riksdag. Derudover har sametinget visse myndighedsopgaver, især i forhold til rendriften.

Svenske samer har altså ikke en form for selvstyre som grønlænderne, og samerne har ikke repræsentanter i Riksdagen som grønlænderne har det i Folketinget.

Rettigheder ikke anerkendt

1977 anerkendte den svenske Riksdag samerne som et oprindeligt folk. Men Sverige har endnu ikke ratificeret ILO’s konvention 169 om oprindelige folks rettigheder, som Norge ratificerede i 1990 og Danmark i 1996.

Samerne mener det skyldes, at den svenske stat ikke vil anerkende samernes ejendomsret til den jord, som de har levet på og udnyttet i århundreder, og som deres forfædre betalte skat af.