Læser-reaktioner på Ulvens blik

Kommentarer på facebooksiden

”Fantastisk bog”. Adelaide Jung

”En fantastisk god og spændende bog, glæder mig til den næste.” Erik Foldberg

”Jeg har lige læst bogen igen for 4. gang. Den siger mig så meget og jeg finder nyt ved hver læsning. Fantastisk bog med fantastiske naturbeskrivelser samt spændende personskildringer. Hvornår regner du med, at nr. 2 kommer?” Paprika Breum

”Fik bogen af min datter og har haft den med på ferie. Fra det øjeblik, jeg startede på den, kunne jeg simpelthen ikke stoppe med at læse. En helt igennem fantastisk dejlig bog. Kan næsten ikke holde ud, at jeg er færdig med den, så jeg glæder mig til bind II.” Asta Grethe Jørgensen

”Spændende læsning, god bog. Glæder mig til den næste i trilogien. Hvornår udkommer den?”. Preben Knud Rasmussen

”Jeg vil blot give min uforbeholdne ros angående bogen Ulvens blik, og har lige fundet ud af den næste er på vej, hvilket glæder mig rigtig meget, selvom der er længe til endnu. Jeg har selv færdedes i svensk Lapland og haft fantastiske oplevelser på stort set alle de områder, bogen omhandler, så ud over bogen er godt skrevet ligger der mange genkendelige oplevelser i den, så tusind tak fordi du snart er klar med næste bog, glæder mig til den kommer i handlen. Mange hilsner herfra.” Peter Hansen

Uddrag af læser-mails til forfatteren

”Jeg har netop læst din bog Ulvens blik og er vildt begejstret og genlæser den nu i et langsommere tempo, så jeg får det hele med. Venter spændt på, hvornår næste bog af trilogien udkommer.” Jette Thorleifsson, Kgs. Lyngby

”Jeg må altså skrive til dig og fortælle, at din bog er en af de mest medrivende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg kom igennem hele følelsesregisteret. Det var en fantastisk rejse at være på. Jeg har ikke flere ord på mine oplevelser, så overvældet er jeg.” IB, Odder

”Du kan ikke forestille dig, hvor min mand og jeg har været optaget af at læse bogen, du skrev. Hvor er den spændende og god. For mange år siden tog vi til Lapland på ferie, vi var vildt fascinerede af naturen og glemmer det aldrig. Nu har vi haft laplandskortet fremme for at finde stederne deroppe, og vi synes, vi kender det hele, du beskriver. Tak for den store oplevelse, du har givet os.” Alice Ravnholt, No

”Det er imponerende, at du kan holde fokus og tråde sammen i sådan en stor sag. Ligesom researchen vedrørende samisk kultur, flora, fauna og geografi er imponerende. Romanen minder mig lidt om den serie, der hedder Hulebjørnens klan. Stor ros for romanen. Jeg vil skrive mig på listen til næste bind i trilogien.” Anne Breumlund, Århus

”Tak for en stor læseoplevelse af 1. del af din trilogi. Jeg bliver nødt til at sige: ”Skriv – skriv”, så de to sidste bøger snart kommer. Du har beskrevet Sápmi, så alle billederne står lyslevende for mig. Jeg håber, at din bog vil give genlyd og at du får mange læsere til at blive interesserede i de samiske spørgsmål og deres forhold nordpå.” MØ, Holstebro

”Tillykke med din første roman. Jeg har lige afsluttet læsningen af den og er begejstret på flere planer. Dit plot og din fortælling er medrivende, dine beskrivelser så præcise, at man, når man kender til Norden, kan se det hele for sig, smage og dufte og fornemme den 3. dimension.” KI, Djursland

”Jeg læser for tiden med stor fornøjelse og med mange følelser aktiveret første bind af Ulvens blik. TAK for denne vidunderlige bog! Relationerne, kærligheden mellem mennesker, til naturen, til dyrene og fuglene, som du beskriver så vidunderligt, går direkte i hjertet: Mari og Morfar Lars’ relation og Sara og Antes modtagelse af Mats. Mats’ forhold til Ravn og til Blanca og Lobo og ulveflokken er næsten som at se levende billeder. Og ikke at forglemme Apmut, som holder Maris udvikling i sin hånd. Disse relationer er fyldt med så megen kærlighed. Jeg har sjældent grædt så meget som under læsningen af Ulvens blik”. HMV

”Jeg vil gerne sige tak for den meget store oplevelse, jeg har fået ved læsningen af din fantastiske roman Ulvens blik. I mit lange liv har jeg læst utallige bøger, men er sjældent i den grad blevet indfanget af en handling, så det føltes som et stort tab at være kommet til slutningen af bogen. Dine skildringer af samerne og Laplands betagende natur og dyreliv er enestående og fremkalder en stor længsel efter at selv opleve det. Jeg ser meget frem til en mulig fortsættelse, da det var meget frustrerende at måtte lægge bogen til side uden at ane, hvad der videre hænder i Maris og Mats liv.” BMØ, Thisted

”Ved du, hvornår den næste bog i din fantastiske serie om ”De otte årstiders folk” udkommer? Har næsten læst Ulvens blik færdig og vil med længsel vente på den næste bog. Jeg elsker din farverige beskrivelse af naturen og menneskene i bogen, samt historien om den samiske kultur. Din bog har bundet mig til de to hovedpersoner. Det er meget spændende, hvordan det videre skal gå med Mari og hendes oplæring i nåjdekunst, og jeg elsker det univers, som omgiver det. Mats er jeg også utrolig berørt af. Jeg synes hans karakter er fantastisk og jeg har stortudet igennem de afsnit om hans mor og genfindelsen af hans samiske familie.” JBM

”En meget velskrevet og spændende bog. Skulle hele tiden have det næste med. Det var som at rejse i Lapland, det Lapland, jeg kender så godt. Fine naturbeskrivelser og indføring i dyrelivet. Det mærkes tydeligt, at forfatteren er en naturelsker, skriver om sin kærlighed. Jeg har fået indblik i ulves adfærd, så jeg nu ved mere om emnet. Der er også en indføring i samisk kultur og man mærker forfatterens kærlighed til den og hendes ønske om at sætte fokus på de levevilkår, samerne har i den moderne kultur. Mystikken mangler heller ikke. Beskrivelsen af shamanismen og de underjordiske er en spændende fortælling.” Kirstine Christensen, Gilleleje

”Jeg må sige, at det har været en god oplevelse at læse Ulvens blik. Jeg har især været optaget af Mats’ ulveobservationer. Men jeg er også spændt på at læse mere om Maris arbejde med lægeplanter, da planter og svampe er min store interesse. Mens jeg læste, kunne jeg ikke undgå at tænke på Jean M. Auels serie om istidspigen Ayla. Kort og godt: Jeg glæder mig til at læse bind 2.” Hanne Løfqvist, Haderslev

”Tak for Ulvens blik, jeg er lige blevet færdig med den. Jeg har været i Lapland mange gange, både vinter og sommer, og har nydt bogen. Jeg er et gammelt menneske, jeg håber at opleve fortsættelsen. Jeg har læst, at den er første del af en trilogi.” EH, Helsinge