En spændende dag: I dag er Shamanens lærling gået i trykken!

shamanens-laerling-forside-endelig

På billedet ses forsiden, som er et foto af Basseuksa, der betyder Den Hellige Dør på samisk. En mærkelig og magisk klippeformation, en naturlig ”port”, der findes langt inde i Tarradalen i Lappland. Ved Basseuksa findes Tuorpon Samebys helligste offerplads gennem århundreder.

Her foregår to spændende kapitler i bogen. Hvis I ser nøje efter, kan I på den sølvfarvede klippeflade se tegning af ansigtet af en los med lukkede øjne. Det er ikke fotomanipulation. Lossen opdagede jeg, da jeg vandrede ind til Basseuksa i sommeren 2015 og tog billedet. Det var en magisk oplevelse. For et år tidligere havde jeg skrevet et afsnit i bogen, der fortæller, at en levende los kommer til Mari, mens hun opholder sig ved Basseuksa.

Shamanens lærling er på hele 680 spændende og dramatiske sider. Knap 240 sider mere end Ulvens blik. Den bliver i stift bind og kommer til at koste 249 kr.

Romanen er som lovet klar til salg den 26. oktober, men vil kunne bestilles i web-butikken på www.forlagetaras.dk fra den 20. oktober med afsendelse, så snart forlaget har bogen.

Bogen vil naturligvis også være til salg hos boghandlere efter den 26. oktober. Flere boghandlere har allerede bestilt den.

 


    Warning: Undefined variable $date_format in /home/www/ulvensblik.dk/wp-content/themes/ulvensblik/single.php on line 96