Nu kan mine romaner lånes på biblioteker i Sverige

Det nationale, svensk bibliotek, der hedder Sveriges Depå och Lånecentral har kontakt mit forlag, Forlaget Aras, for at købe Ulvens Blik og Shamanens lærling.

Bibliotekaren, der har bestilt bøgerne, oplyser, at en låner på et bibliotek i Jämtland (dér, hvor Vildmarksvägen findes) har bedt sit lokale bibliotek om at anskaffe bøgerne. Dette bibliotek har så henvendt sig til Sveriges Depå och Lånecentral, som er en afdeling af Kungliga Biblioteket, Sveriges nationalbibliotek, for at bede dem anskaffe bøgerne.

Sveriges Depå och Lånecentra har til huse i Umeå. Herfra vil mine bøger kunne fjernlånes til læsere over hele Sverige.

Jeg er da rigtig glad for, at mine bøger nu står på et nationalt bibliotek i Sverige. Naturligvis var det endnu bedre, hvis de udkom på svensk. Jeg har sendt dem til et svensk forlag lige efter nytår, men endnu ikke fået svar. Forventer heller ikke at få det før om to-tre måneder.

 


    Warning: Undefined variable $date_format in /home/www/ulvensblik.dk/wp-content/themes/ulvensblik/single.php on line 96