Author: admin

Luovvaluokta hvor tiden står stille

Posted on by admin

 

Lapplands-research-rejse 2017. 5. august: I Shamanens lærling tager Mari og morfar på en sensommertur til vigen Luovvaluokta i den vestlige ende af Karartssjön. Her fortæller morfar historien om Jovva og Maria Pirak og især om deres datter Stina, der levede her næsten hele sit liv. Det er en sand historie.

For tredje gang var jeg så heldig at besøge Luovvaluokta sammen med Mikael Pirak, hvis familie stadig ejer stedet. Man sejler dertil over Karatssjön i næsten hele søens længde.

Det gamle bjælkehus, som Jovva Pirak byggede i 1903 står der stadig på en eng i skoven, men er dog renoveret af familien Pirak. På billedet ses også en opbevaringshytte, på samisk en njallo. Stina Pirak var mor til Lars Pirak, som er min inspiration til Maris morfar Lars Sekal. Afdøde Lars Pirak er Mikael Piraks far. Lars Pirak er født og opvokset i Luovvaluokta.

Det var betagende at bo nogle dage i Stina Piraks hus, hvor hendes køkkenskabe og dækketøjsskab stadig står.

Mikael Pirak var ofte hos sin farmor og farfar Nils-Anti i Luovvaluokta sin barndom og ungdom. Han husker dem tydeligt og berettede levnede om dem og deres – for os at se – barske og slidsomme liv i vejløst land i Pärlälvsdalen. Dengang var der omkring 15 forskellige bygninger på grunden. De drev landbrug, men havde også halvtamme rener, som blev malket.

Luovvaluokta er et fortryllende sted, hvor tiden står stille.

Besøg i “Maris hjem” i Vuojat

Posted on by admin

 

Lapplands research-rejse 2017. Den 3. august: Jeg var så heldig, at jeg var inviteret til at besøge og overnatte hos Susanne Rosén og Kjell Sjunka, der bor i det hus i Vuojat i Pärlälvsdalen, som jeg har gjort til Lars Sekals og Maris hjem i mine romaner.

Da jeg skulle udgive Ulvens blik skrev jeg til Susanna, at jeg havde “brugt” hendes hus, som ligger helt for sig selv på en odde ud i Karatsjön. Jeg forelskede mig i stedet i under en research-rejse heroppe i 2009. ( I romanen lade jeg dog huset set anderledes ud),

Susanna syntes heldigvis, at det var helt fint og gav mig en meget flot anmeldelse af Ulvens blik på en svensk hjemmeside.

Jeg besøgte dem, da jeg var her i 2015, og denne gang skulle jeg endda sove i huset i Vuojat. Det var stort. Jeg lever jo der i tankerne meget af tiden, al den tid, jeg skriver om Mari.

Vuojat er en vidunderlig plet på jorden. En helt fantastisk udsigt til fjeldene både mod syd og vest og til søen. Og en oplevelse at se huset. Susanna og Kjell gør sig store anstrengelser for at bevare husets sjæl (det er fra 1895) både ud- og indvendigt.

Susanna er freelance journalist med speciale i haver. I haven i Vuojat har hun med indsamlede frø fra vilde planter sået samiske mad- og medicinplanter som kvan, nordisk stormhat og torta.

Vi havde rigtig meget at snakke om og Susanna og Kjell gav mig megen nyttig baggrundsinformation til bind 3. Det blev et uforglemmeligt besøg.

Se mere

Gensyn med Siv og Acke i Pietsjaur

Posted on by admin

Lapplands research rejse 2017. Den 2. august: Søndag vandrede jeg fra fjeldstationen Saltoluokta (135 km nordvest for Jokkmokk) op over fjeldet og ned i en langstrakt dal til same-vistet Pietsjaure.

Her var jeg første gang for 17 år siden og traf renholder-parret Siv og Acke Kuoljok, der om sommeren har en café og udlejer små hytter i Pietsjaur.

Dengang kom jeg i snak med dem om mine store problemer med at komme til Sirges Samebys kalvemærkning i højfjeldet i Sarek. Alle mine forsøg på at komme derop, var faldet til jorden. Og så sagde Acke: “Du kan da flyve med mig.” Renholderne har nemlig lov til at flyve med helikopter, selvom det er nationalpark.

Sådan blev det. Jeg fløj med Acke til Skuolla og var der i en uge. Beskrivelsen af helikopterturen og kalvemærkningen danner nu afslutningen af Ulvens blik. Siv og Acke var min inspiration til Mats’ morbror og tante Sara og Ante. Og Acke gav mig under besøg i 2014 mange oplysninger om rendriften i Sirges Sameby.

Nu ville jeg til Pietsjaur for at give dem bind 2 i min trilogi. (Den var godt nok tung at slæbe op over fjeldet sammen med mit øvrige udstyr). Det blev et hjerteligt gensyn og vi havde en dejlig aften, hvor jeg spiste Ackes røgede fjeldørred og Sivs gáhhko til aftensmad, sov i én af deres hyggelige hytter og vandrede tilbage næste morgen.

Samtidig gav turen flotte fjeld-vuer i det, der er Stora Sjöfallets Nationalpark, som indgå i Laponia Verdensarvsområdet.

Ájtte Museet er et must

Posted on by admin

Lapplands research-rejse 2017. Den 29. juli: Ankom til Jokkmokk i går. Har i dag tilbragt mange timer på det fantastiske same-museum Ájtte. Det er et must, hvis I skulle komme på disse kanter.

Selv om det er ottende gang, jeg er her, og tidligere har taget mange noter, gjorde jeg det igen i dag. Der er altid nye oplysninger, jeg kan bruge afhængig af, hvilken af bøgerne, jeg er i gang med. Blev som altid meget inspireret af besøget. Og købte som tidligere flere bøger med baggrundsviden.

Afsluttende besøgte jeg Ájttes hyggelige restaurant, der har fået pris for “Slow food”. Her serveres altid samiske specialiteter. Måtte naturligvis have min favorit-ret: Renskarv med lingonsylt.

Derfor gjorde det ikke noget, at det stod ned i stænger udenfor. Faktisk var det fint, at jeg fik vasket min meget støvede bil, der nu har kørt godt 2.100 km siden jeg kørte fra Ringkøbing for en uge siden.

Se mere

Ulvens bliks billede.

 

Lapplands research-rejse 2017: Vildmarksvägen

Posted on by admin

Min research-rejse til bind 3 begyndte i søndag den 23. juli med de knap 1000 km fra Göteborg ad E45 til Vildmarksvägen i det sydlige Lappland. Dér hvor Mats havde sin lejer i Ulvens blik, og hvor han bor i Stalon i Shamanens lærling.

I dag var jeg på Stekenjokk plateuet (knap 1000 o. h.) på Vildmarksvägen. Jeg var så heldig at have det bedste vejr, jeg endnu har oplevet på Stekenjokk: sol, 22 grader og vindstille. Fantastisk.

Det vigtigste formål med turen over Stekenjokk var at genbesøge Gaustafallet. Her finder nemlig en meget dramatisk begivenhed sted i bind 3. Så jeg var der længe for at fotografere (endnu engang), beskrive vandfaldet og tage noter til romanen.

Men der blev naturligvis også tid til at vandre, at bestige et fjeld på små 1000 meter. Deroppe (altså ca. 2000 meters højde) lå der stadig snefaner på nordsiden. Men det var helt vidunderligt at vandre på fjeldet i så fint vejr.

 

4. oplag af Ulvens blik

Posted on by admin

Mine romaner sælger stadig – stille og roligt.

For en måneds tid siden meddelte min forlægger mig, at 3. oplag af Ulvens blik var ved at være udsolgt. Derfor bestilte vi et 4. oplag, som nu er kommet og klar til at blive solgt.

I betragtning af, at jeg er en rimelig ukendt forfatter, hvis bøger ikke har været omtalt i landsdækkende medier, går salget af mine romaner rigtig godt. Siden nytår har vi solgt omkring 100 eksemplarer af begge romaner. De sælges løbende fra boghandlernes centrallager ved Køge, og går således til boghandler over hele landet.

Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Ikke blot for at vi sælger bøgerne. Men også fordi det løbende salg må betyde, at begejstrede læsere anbefaler romanerne til venner og bekendte. Tusind tak for det.

 

Dejligt møde med læsekreds

Posted on by admin

 

Fantastisk dejlig aften i Grønbjerg Læsekreds, der havde læst Ulvens blik. Jeg plejer i mine foredrag at fortælle om handlingen i mine romaner og læse op af dem for et publikum, der ikke kender dem.

Det var en fryd at møde en forsamling, som havde læst Ulvens blik og gerne ville vide meget mere om romanen, dens baggrund og univers.

Først fortalte jeg, hvordan det gik til, at jeg begyndte at skrive romaner, der foregår blandt samer i Lappland, dernæst om handlingen i Shamanens lærling. Efter pausen var der rigtig mange interesserede spørgsmål. Vi kunne have fortsat meget længere end den time, spørgetiden stod på.  For en forfatter er der ikke noget bedre end at tale om sit hjertebarn, så jeg havde det som en fisk i vandet.

Jeg havde samiske smykker på, blandt andet den tromme, som min gode ven, sløjdkunstneren Mikael Pirak lavede til mig, da Ulvens blik udkom. Den blev meget beundret.

Smykket, som sidder tættest på halsen er dog ikke samisk. Det er en halskæde af ravneklør fra Grønland, som jeg fik længe før jeg skrev mine romaner – og skrev om Ravn. For det var i Grønland, jeg blev forelsket i ravne.

Sådan et møde med interesserede og begejstrede læsere kan jeg leve længe på. Det er alle de mange års arbejde med bøgerne værd.

(Foto Mogens Ballegaard)

 

 

“Sameblod” er en hjertegribende og rystende film. Se den!

Posted on by admin

 

Har lige set spillefilmen “Sameblod”. Fantastisk film. Den bedste film, jeg har set i årtier. Hjertegribende, oprørende, rystende. Man får mavepine af at se, hvordan samerne er blevet behandlet.

Og det selvom jeg udmærket kender filmens temaer, for dem har jeg skrevet om i mine romaner. Men det er noget helt andet at se dem fremstillet af utroligt dygtige skuespillere (samer).

Man forstår samernes sorg, skam og vrede over undertrykkelsen og racismen. Håber virkelig, at mange sven…skere vil se den film.

Traf to læsere af mine romaner i biografen. Vi fik en rigtig hyggelig snak både før og efter filmen.

Filmen fik 5 ud af 6 hjerte i Politikens anmeldelse i dag. Cinema online skrev: “Helt igennem fremragende, dybt rørende og rystende film.”

Se den!

 

Foredrag om Shamanens lærling

Posted on by admin

Foredrag mandag den 6. februar i Resen ved Struer. For to år siden holdt jeg foredrag i samme forening om Ulvens blik, som mange af dagens tilhørere i mellemtiden havde læst. Denne gang var det om Shamanens lærling og romanernes tilblivelse.

Stor interesse. Mange spørgsmål. Hyggelig eftermiddag i min føde-landsby. Mødte flere gamle skolekammerater.

 

 

Læs om samernes historie og kultur og se mine kilder

Posted on by admin

Nu kan du her på siden under Om Lappland og samer læse 26 afsnit om samernes historie og otte afsnit om samernes kultur.

I Shamanens lærling har jeg mellem kapitlerne 24 steder indsat en side med samernes historie fra istid til nutid. Til disse tekster har jeg haft en omfattende research. Har brugt over 30 skriftlige kilder.

Mine oprindelige tekster var med løbende kildeangivelse og nogle af dem har jeg måttet forkorte for at de kunne være på én bogside. Nu har jeg lagt de oprindelige tekster med løbende kildeangivelse ind her på siden, inklusive to tekster, der ikke blev plads til, sådan at interesserede kan læse de oprindelige tekster og se, hvorfra jeg har mine oplysninger om samernes historie.

Jeg udarbejdede også otte tekster om samernes kultur: Om deres sprog, deres oprindelige bolig, mad, klædedragt, kunsthåndværk, deres oprindelige kollektive samfundsform og om rendriftens udvikling. Men de tekster blev der ikke plads til i bogen. De bringes nu også her på siden